Studieopgave 1. Materiel Design, efterår 2010.
Lene Gaarn og Dorte Lorentzen
Rammen var ”Håndværk i nye dimensioner- knuder og knaster” et fælles landsdækkende projekt i sløjd og håndarbejdslærerforeningerne.
Problemet: At designe et siddemøbel udfra overskriften Knuder og knaster, hvori der skulle indgå en træstub som vi fik udleveret.
Ide og brainstorm: Vi tænkte stub, knaster, knuder, skov, lerjbål og kom frem til paddehatten som siddemøbel. En paddehat der skulle kunne bruges som toppen på en eksisterende sidestub ved bålet. Paddehatten skulle kunne tages af stubben og bringes indenfor i dårligt vejr. Paddehatten måtte godt få et udtryk som kunne ligne en tegneserie eller smølfe paddehat. Altså et ret naivt og barnligt udtryk.
Idegenering, at skabe nogle ideer til løsning af vores design.
Vi måtte afprøve forskellige teknikker i forhold til hvordan paddehatten skulle beklædes. Vores ide var en skumgummiklods som skulle klippes til og sættes i pres på stubben og derefter beklædes.
Hvordan skulle den så beklædes?
Vi havde forskellige ideer som vi ville afprøve. Flettede stofstrimler som kunne syes sammen til en flade. Hæklede fastmasker af stofstrimler til en rund flade. Hæklede fastmasker i garn. Stofbeklædning af paddehatten.
Paddehatten skulle have hvide pletter og ideerne til dem var. Hæklede hvide bolde, stofstykker med fyld af pladevat, filtede hvide pletter på paddehatten.
Produktion:
Vi lavede to modeller af paddehatten får at se hvordan formen ville blive med to forskellige skumdesign. Den første bestod af 3 cirkler i forskellige størrelser lagt ovenpå hinanden og derefter limet. Den anden af firkantede stykker som blev limet sammen og fik klippet hjørnerne runde.
Modellen med cirklerne blev bedst og virkede mest organisk i sin form.
Firkantede stykker Cirkler sat sammen
Det var ikke muligt for os at finde en skumgummiklods og vi valgte derfor at bruge to skumgummimadrasser.
Vi startede med at måle stubben op for at kunne klippe skumgummiet ud i de rette mål. Vi målte diameteren og lagde 10. cm . til i hver side, derefter klippede vi skumgummiet ud i 4 cirkler af forskellige størrelser. Den nederste ring skulle have et hul til at sætte i pres ned over stubben.
De enkelte lag blev limet sammen og for at bløde de lidt skarpe skumgummikanter op rullede vi pladevat sammen til lange pølser og beklædte siderne med. Dette gav en meget blødere form der blev forstærket af et lag pladevat lagt udover hele paddehatten. For at holde pladevattet fast syede vi med lange diagonale sting hele vejen rundt på paddehatten.
Formen var stadig kantet og rynkede en del i underkanten og kunne blive mere blød og organisk. Vi prøvede at lægge et lag pladevat til på for at bløde den mere op men effekten blev ikke meget bedre.
Vi lagde derefter karteflor på og filtede det fast og derved opnåede vi en blød og afrundet form på paddehatten.
Cirklerne lagt ovenpå hinanden. Pladevat lagt rundt kanten.
Syede diagonale sting for at holde på Uld filtet fast på hatten.
pladevattet
Beklædningen af paddehatten.
Vi lavede modeller af vores ideer fra tidligere og startede med at flette stofstrimler af rødt lagenlærred. Strimlerne blev flettet og derefter syet sammen til en flade.
Hæklede fastmasker af stofstrimler til en rund flade, begge modeller blev for rodet i deres udtryk og passede ikke til vores ide om en paddehat.
Vi prøvede at hækle med fastmasker i garn og dette blev meget fint og med at blødere og mere rent udtryk.
Hæklede fastmasker i stof. Flettede stofstrimler Hæklet fastmasker i garn.
Efter at have vurderet arbejdet i at hækle en stor paddehat og sammenholde det med den tid vi havde til rådighed besluttede vi os for at prøve at beklæde paddehatteformen med stof. Vi prøvede med rødt lagenlærred og kunne se at stoffet var for tyndt og det ville tage sig bedre ud hvis det var i en grovere og tykkere kvalitet. Vi overvejede fleece og uldfilt og valget faldt på uldfilt da det havde en god struktur, farve og elasticitet.
Vi arbejde udfra en ide om at sy en løbegang forneden i stoffet og putte elastik i så stoffet strammede til om stubben. Dette kunne vi se ville blive for tykt og rynke alt for meget i det tykke uldfilt.
Vi gik derfor videre med at lave en paddehat i stof på ca. 9o cm. i diameter til at beklæde hatten med og derefter sætte en ring af stof fast på denne, nedefra med hul til stubben. Disse to dele ville vi sy sammen i hånden med synlige knaphulssting i uldgarn.
De hvide pletter på paddehatten lavede vi i forskellige modeller. En hvid stofcirkel fyldt med pladevat som blev for voldsomt og endimensionelt. En hæklet hvid bold i fastmasker med fyld blev for stor, men uden fyld fik den det rigtige udtryk.
De hvide pletter skulle være i forskellige størrelser for at ligne naturens paddehat.
Træstubben skulle stå meget rå og behøvede kun at blive renset og slebet ganske let med sandpapir.
Det færdige produkt.
Den færdige paddehat levede op til vores forventninger om en naivt udseende paddehat som i en tegneserie. Den har fået en rund, organisk og blød form som indbyder til at sætte sig på den. Igennem vores forskellige afprøvninger er vi kommet frem til det helt rigtige udtryk ved brug af uldfilt og hæklede hvide bolde.
Paddehatten er fuld af knuder i syninger og hæklingen og knasterne er i dens stilk. Den største knast, at designe et siddemøbel ud fra en træstub er hermed overvundet.
Undervisningsforløb ud fra overskriften Håndværk i nye dimensioner Knuder og knaster.
5. klasse sløjd og håndarbejde.
Tidsrammen: Sløjd 2 moduler, håndarbejde 4 moduler. Et modul er to gange 45. min.
Tema:
Knagerækkestrik.
Med inspiration fra: Jytte Slente Strik på knagerækken, Olivia 2003
Begrundelsen:
I forhold til overskriften knuder og knaster mener vi at det er oplagt at tage udgangspunkt i strik. Da de fleste børn møder op med meget få forudsætninger for at arbejde med strikkepinde og hæklenåle mener vi at det er en for stor udfordring at gå i gang med traditionel strik i undervisningen. Eleverne har dog ofte et stort ønske om at lære at strikke og derfor synes vi at knagerækkestrik vil være en god begynderudfordring som kan motivere eleverne til at lære mere om strik og hækling.
Mål ud fra Fælles mål.
- Formgive med personligt præg.
- Udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde.
- Formgive og fremstille tekstile produkter.
- Arbejde med komposition og farvelære.
Indhold:
Forløbet starter med at gå en tur i skoven med eleverne. Dette vil give eleverne en æsetisk oplevelse af farverne og årstidernes skiften.
Da udtrykket af strikken bliver rustikt vil vi gerne holde farverne indenfor efterårets farvepalet, og indkøber derfor kasser med blandet garn i efterårets farveskala.
Eleverne skal lave en knagerække i sløjd. En simpel udgave lavet af et bræt med huller hvori der bliver limet rundstok skåret i passende stykker. Der skal være seks knager.
Tidsrammen på dette er sat til to moduler ( 4 gange 45 min.)
Eleverne skal derefter i gang med at strikke på knagerækken. Knagerækken skal spændes fast på bordet.
Eleverne starter med at lave en prøve på 10 rækker, to og to sammen. Eleverne strikker i glat akrylgarn som er nemt at pille op.
Eleverne laver en vikleopslagning som læreren viser på egen knagerække og på en planche.
Derefter laver eleverne drejet glatstrik efter lærerens anvisning og de ophængte plancher.
Efter prøvestrikningen skal eleverne hver for sig lave deres eget halstørklæde i drejet glatstrik. Eleverne bruger her en blanding af akryl og uldgarner.
Hele processen bliver anskueliggjort af lærerens eget knagerækkestrik samt store plancher.
Igennem hele processen skal eleverne tage stilling til farvesammensætning og garnernes struktur for at give halstørklædet et personligt udtryk.
Til de elever der bliver hurtige færdige vil vi lave et supplerende kursus i ponpon og kvaster.
Succeskriterier:
- At eleverne har arbejdet med deres tålmodighed og udholdenhed i forhold til at lære en ny teknik.
- At de får lavet et produkt de er glade for og som har en brugsværdi.
- At forløbet har været overskueligt og har kunnet fange eleverne.
- at forløbet kan inspirerer til at arbejde videre med strik.
