mandag den 21. marts 2011

Bæredygtighed og Raku!!


Jeg har arbejdet med keramik i min 3. studieopgave!


Raku er en teknik der oprindeligt stammer fra Japan.  Den er speciel ved at den efter den er forglødet, brændes i en særlig rakuovn, hvor keramikken tages ud mens den endnu er varm og glasuren blød.
Derefter lægges den i savsmuld og dækkes mere eller mindre, hvorefter der går ild i savsmulden, og ilten omkring kermiken reduceres. Dette påvirker glasuren som ændre farve og struktur alt efter hvor meget ilt og ild den får.

Leren man bruger er en speciel stentøjsler. De følgende billeder er eksempler på hvordan der kan arbejdes med den:


Det er alt sammen dyppet i den samme tyrkise glasur, men er behandlet forskellig efter det er taget ud af ovnen!

En anden teknik indenfor raku kaldes paperclay. Det er i denne forbindelse raku bliver relevant for et studieforløb om bæredygtighed. Når man arbejder med keramik med børn er det ofte frustrerende som lærer at opleve hvordan meget ler må kaseres fordi det ikke bliver pakket grundigt nok ind eller eleverne prikker hul i plastikembalagen. Derved bliver leret tørt ag kan ikke bruges til noget. Paperclay laves af tørret ler der knuses og blandes op med pulp, dvs papmachemasse. Denne masse hældes ud mellen 2 lister og rulles flad med en kagerulle. Efter at have "sat" sig kan pladerne skæres og klippes i.
Hermed eksempler på denne teknik:

Disse ting er lavet på en workshop med de lærere jeg samarbejder med, i udviklingen af det nye fag "håndværk og design. En af mine kollegaer lavede denne vase der gav inspiration til mine "resteprojekter":
                     Under brændingen gik noget helt galt, men det er en helt anden historie!
Ved arbejdet med denne teknik er der et stort spild fordi man skærer materiale fra, efter samme princip som når man laver peberkager til jul. Det er muligt at røre resterne op igen og begynde forfra med at rulle ud, men man kan også vælge at benytte resterne til et anderledes design, hvor den skabende process får et boost fra fantasien, da de mange former giver lyst til leg!

                                            Se om du kan følge designprocessen:
På en enkelt workshop er det muligt for et legebarn at producere nok til at åbne en butik med brugs"kunst".
Øvelsen ligger måske i at smide det meste væk. Jeg er ikke sikker på mine børn vil modtage morss kreationer med samme begejstring som jeg modtog deres gaver fra børnehaven.

Den lille kop lavet ud af de andres rester indfarvet i tyrkis glasur er kulminationen på designprocessen. Ikke for fabelerende, men heller ikke for stram i designet. Glasuren får mulighed for at nuancere i alle toner fra helt lys blå til den mørkeste tyrkis. Jeg har valgt at lade koppen stå et øjeblik før den blev lagt i savsmuld for at få glasuren til at krakelere, derefter lægge den i savsmuld, men ikke for længe og uden det helt store bål, for ikke at gøre krakeleringen for mørk!

Vi har på skolen valgt at investere i en rakuovn. Vi synes det er en oplagt mulighed for at arbekde med design på de større klassetrin, hvor de har gjort sig erfaringer med den almindelige keramik, dvs arbejdet med rød og blåler, pølseteknik og udhulning, begitning og glasur.