mandag den 27. september 2010

Godt design???

Hvad der er godt design er et svært spørgsmål at svare på!
Det kommer meget hurtigt til at handle om smag og behag, og kan ikke besvares uden at vi må acceptere at bestræbelsen på at være objektiv ikke holder!

For at kunne svare, er det måske en idé at starte med at finde ud af hvad design er.

Jeg spurgte en klog kvinde fra UCC, hun svarede mig, at for at der er tale om design, skal det have et formål, en funktion. Det er her design adskiller sig fra kunst, da kunsten siges at opstå "af sig selv" ikke udfra en gennemtænkt plan.

Jeg spurgte hende så om designere kan lave kunst og vise versa. Det mente hun sagtens de kan. Modereportager hvor man ikke kan se tøjet modellerne har på men er smukke og stemningsfyldte, og samarbejde mellem  kunstnere og spindoctore for at støtte en "sag", er eksempler.

Om design er godt handler om funktion og æstetik. Designes en sko, hvor der ikke findes plads til foden er det ikke godt design, måske flot design?  Måske et kunstværk????

Jeg forsøgte mig med at udspørge en grafisk designer om hvad godt design er. Han tænkte sig længe om og svarede tilsidst:

http://www.designingobama.com/

Denne side beskriver hvordan godt design, hvor kunstnere og designere arbejdede sammen med reklamefolk, gjorde det muligt at få det amerikanske folk til at vælge en sort mand til præsident.

Jeg spurgte om det var fordi det lykkedes at få ham i det hvide hus, at designet var "Godt" - det mente han det var.

Vi diskuterede så videre om kampagen, hvor det lykkedes Hitler at manipulere det meste af den tyske befolkning til at støtte nazistpartiet, også var god.

Som konklusion nåede jeg frem til at kampagen var flot - men ikke god.

Måske kan man tale om ondt Design?????